Opret en ny Betalingsservice-aftale med Boligmanager som dataleverandør

Har du brug for hjælp? Skriv til os

I Boligmanager sendes huslejen automatisk til dine lejere hver måned. Hvis dit selskab er tilmeldt Betalingsservice, modtager lejerne opkrævningen direkte i deres netbank eller som et indbetalingskort med FI-nummer. Indbetalingerne registreres og bogføres automatisk på lejernes kontokort, hvilket sparer tid, mindsker risikoen for fejl og sikrer rettidig indbetaling hver eneste måned.

For at benytte Betalingsservice skal du have en aktiv aftale, hvor Boligmanager er angivet som dataleverandør.

Har din virksomhed allerede en BS-aftale?

Hvis du allerede har en aktiv aftale, skal du blot tilknytte Boligmanager som dataleverandør. Læs mere her om, hvordan du skifter dataleverandør til Boligmanager.
 


Sådan opretter du en Betalingsservice-aftale med Boligmanager som dataleverandør

NB: Du skal have en FI-advisering via PBS/Nets, før du kan oprette en Betalingsservice-aftale. Kontakt din bank, hvis du ikke allerede har en.


  1. Klik på Opret aftale og log ind med MitID 
    Gå til Betalingsservice aftaleportal og klik på Opret aftale. Log ind med dit MitID Erhverv.

  2. Virksomhedsoplysninger
    Udfyld navn og kontaktoplysninger på den primære kontaktperson. Vælg korrekt p-nummer fra CVR-registeret, hvis din virksomhed har flere p-numre.

  3. Anti-hvidvask information
    Bekræft virksomhedens ejerforhold baseret på oplysninger fra Virk.dk.

  4. Ejerforhold
    Udfyld oplysninger om virksomhedens reelle ejere, som registreret i CVR-registeret.

    Indtast ejerens CPR-nummer.

  5. Underskriver
    Angiv en tegningsberettiget person, der skal underskrive aftalen.

  6. Vælg produkt​
    Vælg Betalingsservice og afkryds feltet Betalingsservice med indbetalingskort.

    Udfyld dit FI-kreditornummer (oplyst af din bank).

  7. Øvrige oplysninger
    Rediger eventuelt debitorgruppenummer, virksomhedsnavn og betegnelse. Vi anbefaler, at du beholder de forudfyldte oplysninger.

    I feltet Betaling på ikke bankdage vælg Efterfølgende bankdag.

  8. Dataudveksling med Betalingsservice
    Vælg Virksomhed/forening bruger anden samarbejdspartner/administrator.

    Angiv følgende oplysninger:

    Dataleverandørnummer: 41643080

    Navn på dataleverandør/administrator: Boligmanager ApS

  9. Fakturering
    Indtast kontooplysninger til din afregningskonto og evt. gebyrkonto.

    Vælg prismodel:

    Uden abonnement, hvis aftalen kun bruges til FI-indbetalinger.
    Med abonnement, hvis du har over 2.000 opkrævninger årligt.

    Angiv, hvordan du vil modtage fakturaer:

    Få tilsendt fakturaen elektronisk (EAN-faktura) (hvis virksomheden har EAN-nummer).
    Få tilsendt fakturaen som PDF til e-Boks (hvis EAN-nummer ikke anvendes).

  10. Access Manager
    For at kunne få adgang til, og bruge Mastercard Connect, skal der oprettes en Access Manager. Vi anbefaler at du vælger en betroet medarbejder, som kan administrere brugeres adgang dertil. Boligmanager er blevet tildelt rettigheden som dataleverandør, og vi behøver derfor ikke yderligere adgang. 

    Bemærk: Access Manageren skal bruge MitID Erhverv.

    Sådan vælger du:

    • Vælg dig selv: Hvis du selv skal administrere betalingsaftalen.
    • Vælg en anden person: Hvis en anden relevant person skal stå for administrationen af betalingsaftalen
    • Ingen oprettelse: Hvis der allerede er en Access Manager i virksomheden.

     

  11. Vigtigt! Supplerende oplysninger og dokumentation

    Kopier den fremhævede tekst herunder og indsæt den i bemærkningsfeltet. Det er vigtigt, at teksten indsættes, præcis som vist på billedet nedenfor. 
    _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

    Daglige leverancer retur til Boligmanager + accept af 605-leverancer:
    - Daglig 602 med alle transtyper
    - Løbende 603 med til og afgange
    - Daglig 621
    - Udveksling af alle typer 605-leveraner med til- og afmelding af BS-aftaler.

    _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

     

  12. Signér og afslut
    Hvis din bank kan håndtere digital signering, skal du følge anvisningen på skærmen.

    Hvis digital signering ikke er mulig, skal du printe, underskrive og indsende ansøgningen via din bank. Læs mere her.


  13. Videresend oplysninger til Boligmanager
    Når Betalingsservice bekræfter, at aftalen er aktiv, skal du sende følgende oplysninger til Boligmanager:

    - PBS-nummer
    - FI-nummer
    - Debitorgruppenummer

    Hvis du administrerer flere selskaber, bedes du indsende oplysningerne i en Excel-fil til info@boligmanager.com.

    Hvis lejere har eksisterende PBS-mandater, der skal flyttes til Boligmanager, skal du også sende en Excel-fil med:

    - Lejernes fulde navne
    - Lejemålets adresse
    - Lejers PBS-nummer



    Har du spørgsmål?
    Så kan du kontakte os på info@boligmanager.com

 

 

 

Læs også ...

 
Se mere