Skift dataleverandør til Boligmanager

Har du brug for hjælp? Skriv til os

Denne guide forklarer, hvordan du med en eksisterende Betalingsservice-aftale, skifter dataleverandør til Boligmanager. Dette er nødvendigt for at kunne opkræve husleje via automatiske betalinger og FI-indbetalingskort gennem Boligmanager.

Har du endnu ikke en Betalingsservice-aftale?

Hvis du ikke allerede har oprettet en BS-aftale hos Betalingsservice, skal du først gøre dette. Læs guiden til oprettelse af ny Betalingsservice-aftale her.

Har du brug for en mere detaljeret guide, finder du deres egen vejledning - både på dansk og engelsk - på denne side.

Sådan skifter du dataleverandør til Boligmanager

  1. Åben formularen for dataleverandørskifte
    Gå til formularen 'Skift dataleverandør' på Betalingsservices hjemmeside. 

  2. Indtast oplysninger om kreditoraftale
    Udfyld oplysninger om din virksomhed.

    Hvis du skal tilknytte flere selskaber til Boligmanager, skal du gentage dataleverandørskiftet for hvert selskab.

  3. Angiv Boligmanagers som dataleverandør

    Indtast følgende oplysninger:

    Dataleverandørnummer: 41643080
    Dataleverandør navn: Boligmanager ApS

  4. Vedhæft fuldmagt (hvis nødvendigt)
    Hvis du ikke er kontaktperson eller tegningsberettiget for virksomhedens kreditoraftale i Betalingsservice, skal du vedhæfte en underskrevet fuldmagt.

  5. Vigtigt! Supplerende oplysninger og dokumentation

    Kopier den fremhævede tekst herunder og indsæt den i bemærkningsfeltet. Det er vigtigt, at teksten indsættes, præcis som vist på billedet nedenfor. 
    _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

    Daglige leverancer retur til Boligmanager + accept af 605-leverancer:
    - Daglig 602 med alle transtyper
    - Løbende 603 med til og afgange
    - Daglig 621
    - Udveksling af alle typer 605-leveraner med til- og afmelding af BS-aftaler.
    - Ved dataleverandørskiftet: en 603 leverance med alle aktive aftaler. 
    _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

     

  6. Afslut og send anmodningen
    Klik på Send for at indsende anmodningen til Betalingsservice.

    Hvis du allerede modtager FI-indbetalinger via Betalingsservice
    Du behøver ikke gøre mere efter at have sendt anmodningen.


    Hvis du henter FI-indbetalinger via Netbank
    Når du får bekræftelse fra Betalingsservice om, at dataleverandøren er ændret, skal du kontakte din bank.

    Bed banken om at ændre din FI-kreditor til FI-advisering via Nets/PBS.

  7. Videresend oplysninger til Boligmanager
    Når Betalingsservice bekræfter, at dataleverandørskiftet er foretaget, skal du sende følgende oplysninger til Boligmanager:


    - PBS-nummer
    - FI-nummer
    - Debitorgruppenummer


    Hvis du administrerer flere selskaber, bedes du indsende oplysningerne i en Excel-fil til info@boligmanager.com.

    Hvis lejere har eksisterende PBS-mandater, der skal flyttes til Boligmanager, skal du også sende en Excel-fil med:

    - Lejernes fulde navne
    - Lejemålets adresse
    - Lejers PBS-nummer



    Har du spørgsmål?
    Så kan du kontakte os på info@boligmanager.com







Læs også ...

 
Se mere