I Boligmanager kan du hurtigt oprette og sende en enkeltopkrævning, hvor systemet automatisk bogfører og udsender indbetalingskort til lejeren.
Skal opkrævningen i stedet indgå i den periodiske huslejeopkrævning? Læs mere om engangsopkrævninger her.
Sådan opretter du en enkeltopkrævning
- Gå til 'Nuværende lejer' og klik på 'Økonomi'
-
Vælg 'Opkrævninger' og klik på 'Opret opkrævning' nederst på siden.
-
Angiv Bogføringsdato, Beskrivelse af opkrævning, Opkrævningstype (du kan tilføje flere ved at klikke på det blå +), Tekst (valgfrit - supplerer opkrævningstypen på opkrævningen), samt det ønskede Beløb.
-
Klik på 'Opret' for at sende opkrævningen til lejer.
Når opkrævningen er oprettet, vises den under fanen 'Opkrævninger' med typen Enkeltopkrævning.
Hvis du tilføjer engangsopkrævninger til den periodiske huslejeopkrævning, kan den redigeres frem til deadline for huslejekørslen. Herefter bliver den automatisk bogført og sendt til lejeren.
Få overblik over tidsfrister for huslejeopkrævning i Boligmanagers årskalender her.