I Boligmanager har lejerne mulighed for at få adgang til deres personlige lejerportal, hvor de kan kommunikere med udlejer, se deres dokumenter, indbetalingskort og evt. tilmelde sig en betalingsaftale.
Som standard aktiveres Lejerportalen automatisk ved oprettelse af en ny lejer. Under oprettelsen kan du dog vælge, om den skal aktiveres med det samme eller forblive lukket, indtil du ønsker at give lejer adgang.
Hvis lejere importeres i systemet, skal du manuelt aktivere deres adgang til Lejerportalen.
Indhold i denne guide
- Sådan aktiverer du Lejerportalen
- Nulstil lejers adgangskode til Lejerportalen
- Lejers adgang til Lejerportalen fremadrettet
Sådan aktiverer du Lejerportalen
- Klik på Ejendomme og vælg det relevante lejemål
- Klik på Overblik under Nuværende lejer.
- Aktivér knappen 'Lejerportalen'
Lejeren modtager herefter en mail med et link til at oprette adgang
Tip: Brug pilene øverst til højre for hurtigt at skifte mellem lejemål.
Nulstil lejers adgangskode til Lejerportalen
- Klik på Overblik under Nuværende lejer.
- Klik på ikonet med de tre prikker (⋮) til højre for lejerens navn
- Vælg Nulstil adgangskode
Lejeren modtager herefter en mail med et link til at nulstille adgangskoden og få adgang til Lejerportalen igen.
Lejers adgang til Lejerportalen fremadrettet
- Via vores hjemmeside - Gå til www.boligmanager.com og klik på "Log ind" og vælg herefter "Lejer"
- Direkte adgang via lejerportalens webadresse - besøg portal.boligmanager.com for hurtig adgang.
- Via link fremsendt på mail - Brug linket fra oprettelses- eller nulstillingsmailen.
Hvis lejeren oplever problemer med at logge ind, kan du prøve at nulstille deres adgangskode igen og samtidig sikre dig, at deres Lejerportal er aktiv. Du kan læse mere om Lejerportalen her.