Hvorfor er lejers FI-indbetaling ikke bogført?

Har du brug for hjælp? Skriv til os

I Boligmanager registrerer vi automatisk uidentificerbare indbetalinger på en fejlkonto, som er en balancepost i selskabets saldobalance. Det sker når lejeren taster et forkert betalings-id eller benytter et gammelt indbetalingskort. Denne funktion sikrer, at fejlindbetalinger håndteres effektivt, og at ingen betalinger går tabt.

Dette betyder, at du vil opleve at indbetalingen er bogført i banken i Boligmanager, men systemet vil ikke kunne identificere, hvilken lejer indbetalingen kommer fra og bogføres derfor på fejlkontoen. 

Sådan håndterer du uidentificerbare indbetalinger

  • Hvis en lejer er i restance, anbefales det, at du først sikrer dig, at indbetalingen ikke er blevet registreret på fejlkontoen.

  • Gennemgå fejlkontoen for at se, om der er indbetalinger, og identificér herefter den lejer, indbetaling skal omposteres til. 

  • Gå herefter ind på lejeren under Bogføring. Angiv samme dato som posteringen er bogført på fejlkontoen, vælg konto: Fejlkonto, skriv en bogføringstekst, debiter det indbetalte beløb og afslut ved at klikke på Bogfør

  • Herefter er fejlkontoen udlignet og den uidentificerbare indbetaling er nu bogført korrekt på lejer.

Sørg for jævnligt at kontrollere fejlkontoen, især hvis I har lejere i restance, for at sikre, at eventuelle fejlindbetalinger omposteres rettidigt.

NB: Det er en god idé at informere lejere om vigtigheden af at anvende de korrekte betalingsoplysninger, så fejlindbetalinger kan undgås i fremtiden. 


Her finder du opsætning for uidentificerbare indbetalinger

Som standard er fejlkontoen opsat til at modtage disse fejlindbetalinger, men du har mulighed for at ændre, hvilken konto du ønsker, at de fremadrettet skal registreres på.

Følg disse trin for at ændre opsætningen: 

  1. Klik på person-ikonet øverst til højre, og vælg Selskaber

  2. I menuen til venstre klikker du på Regnskab under Indstillinger 

  3. Nederst på siden finder du feltet Uidentificerbare indbetalinger 

  4. Vælg den konto, du ønsker, de automatisk skal registreres på. 

 

 

 

Læs også ...

 
Se mere